Vi er så heldige at Danmark har nogle af Europas bedste sandstrande, og der er aldrig langt til kysten. På vores strande elsker vi at svømme, bygge sandslotte, samle på skaller, drivtømmer og, hvis vi er heldige, rav.

Gedesby Strand

Af de mange strande i området er denne 25 km lange strand den korteste afstand fra Sydhavshuset, og den er kendt som en af de bedste strande i Danmark! Det er en meget børnevenlig strand, da havbunden skråner gradvist uden pludselige fald i dybden, og der er ingen stærke understrømme. For at komme ned på stranden går man ud af indkørslen og drejer til højre på Sortevej. Så følger du bare vejen. Kort før stranden drejer vejen til højre (ved Fællesdigevej), men fortsæt med at gå lige frem. Turen er 1.2 km og tager cirka 15-20 min. at gå. Det er også muligt at køre ned af Sortevej og parkere bilen ved parkeringspladsen 1 km fra Sydhavshuset, hvorfra der så kun er 200 meter at gå til stranden.

Skelby Strand

Hvis det blæser for meget ved Gedesby Strand kan i prøve Skelby Strand. Den er ikke helt så god eller så bred og stor som Gedesby strand. Den kan findes ved enden af Skelby Møllevej, 10 min. kørsel i bil fra Sydhavshuset. For at kommer derhen kør mod Gedser Landevej, og drej til højre på Gedser Landevej. Tag den første vej på venstre hånd (Skelbyvej) og følg til enden. Drej så til højre og følg Gammel Landevej i et lille stykke tid og drej så ned ad Skelby Møllevej.

Marielyst Strand

Hvis du på Gedesby Strand fortsætter mod nord bliver den til Marielyst Strand. Marielyst Strand er meget populær med turister, og der er mange aktiviteter og faciliteter, og her er livreddere på vagt om sommeren. Men der bliver lidt trangt med mennesker.

Hunde på stranden

Hunde må godt med på strande, men mellem 1. april – 1. oktober skal de være i snor.

Badedyr/madrasser

Kystredningstjenesten i Gedser bliver om sommeren kaldt ud til mange badedyr eller madrasser der er drevet væk. Får kystredningstjenesten et opkald om et drivende badedyr ved de ikke ved om der stadig er nogen på badedyret eller nogen er faldet af, og derfor er i nød. Redningsstationerne har flere unødvendige eftersøgninger for at lede efter personer, der ligger og tager sol på stranden eller er taget hjem. Er du i den uheldige situation, at dyret stikker af fra dig, så ring til 114 og fortæl, at du har mistet det. Det er slet ikke flovt. Det hjælper dem rigtig meget. Hvis du har meldt dit løsslupne badedyr, så kan de koncentrere sig om at hente dyret og efterfølgende sejle hjem – fremfor at lede efter en person, der nyder en is i solen.

Affald

Som i kan se elsker vi vores lokale strande, og vil gerne passe på naturen. Vær sød ikke at efterlade jeres skrald når i er på stranden (specielt plastik!), der er affaldsspande langs stranden.